Salgs- og leveringsbetingelser

1. Anvendelse

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle HETECHs tilbud, leverancer og andre ydelser, medmindre de udtrykkeligt måtte være fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.

2. Tilbud

Såfremt HETECH afgiver tilbud, der ikke angiver en særlig acceptfrist, bortfalder tilbudet, såfremt accept ikke er kommet frem til HETECH senest 2 uger fra tilbudet dato.

HETECH er til brug for aftalens opfyldelse berettiget til at bruge samarbejdspartnere og/eller underleverandører uden, at dette kræver købers forudgående samtykke.

I aftaleforholdet mellem HETECH og køber gælder ABR 89 og NLM 94, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3. Priser

Alle HETECH priser er i danske kroner, og, medmindre andet er aftalt, er prisen ekskl. transportomkostninger.

HETECH forbeholder sig ændring i prisen som følge af ændringer i told, skat, afgifter m.v., ligesom prisen reguleres, såfremt der i tiden mellem datoen for ordrens bekræftelse og levering sker ændring af HETECHs ydelse efter anvisning fra køber.

4. Levering

Medmindre andet er aftalt, sker levering fra HETECHs adresse, hvorved forsendelse sker på købers regning og risiko, hvorved beskadigelser og forsinkelse under forsendelsen er HETECH uvedkommende.

Er der aftalt installering hos køber, anses levering for sket ved færdiggjort installation, hvorved risikoen overgår til køber.

5. Leveringstid

Ved tilbud/ordrebekræftelse er de af HETECH meddelte leveringstider omtrentlige og opgivet efter bedste skøn, og, såfremt HETECH kommer til den opfattelse, at en anført leveringstid ikke kan overholdes, eller at en forsinkelse må anses for sandsynlig, er HETECH berettiget til at udskyde leveringen, men skal uden ugrundet ophold meddele køber den ændrede leveringstid.

Såfremt forsinkelse med levering skyldes, at HETECH er i en situation som angivet i pkt. 10, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til at annullere aftalen, når hindringen har varet mere i end 6 måneder.

Medmindre forsinkelse med levering skyldes ovennævnte forhold, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til HETECH at kræve levering og at fastsætte en endelig rimelig frist herfor og herved angive, at køber agter at hæve handlen, såfremt levering ikke sker inden for denne frist. Såfremt levering herefter ikke er sket inden for den fastsatte frist, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til HETECH at hæve handlen.

Hvis køber hæver aftalen, jf. ovenfor, er køber berettiget til at kræve erstatning for de yderligere omkostninger, køber er blevet påført ved anskaffelse af tilsvarende ydelse/leverance fra anden side. Køber er ikke herudover berettiget til erstatning eller anden økonomisk kompensation.

Såfremt køber ikke hæver aftalen, har køber ikke, medmindre andet er særligt aftalt, ret til erstatning i anledning af forsinkelse fra HETECHs side.

6. Betaling

Medmindre andet er aftalt, herunder ved angivelse af forfaldsdato på faktura, sker betaling i 4 rater på henholdsvis 30 %, 30 %, 30 % og 10 % af den samlede entreprise/købssum. Første rate erlægges ved aftalens indgåelse, anden rate halvvejs gennem projektet, som nærmere aftalt i projektaftalen, tredje rate ved levering og fjerde rate efter Købers godkendelse af projektet.

Ved betaling senere end forfaldstidspunktet beregnes rente fra forfaldsdatoen af fakturabeløbet incl. moms med den på fakturaen anførte procentrente. Er morarente ikke anført på fakturaen, betales renter på 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

Undlader køber at modtage levering på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som om levering havde fundet sted som aftalt.

7. Reklamation

Reklamation af enhver art skal ske straks efter levering. Reklamation over mangler, som ikke burde være blevet konstateret ved et sædvanligt eftersyn af leverancen foretaget ved dennes fremkomst, skal ske skriftligt over for HETECH straks efter, at manglen er eller burde være konstateret.

Efter at HETECH har modtaget reklamation, som anses for omfattet af nedennævnte punkt 8, vil HETECH snarest muligt afhjælpe manglen.

8. Ansvar for mangler

Såfremt der inden 12 måneder efter leveringen konstateres fejl og mangler ved de af HETECH leverede produkter/ydelser, som skyldes konstruktion, fremstilling eller materiale, er HETECH forpligtet til – under forudsætning af rettidig reklamation – uden beregning at foretage omlevering eller reparation efter eget valg.

HETECH er alene ansvarlig for de dele, HETECH har leveret.

Afhjælpning omfatter ikke tilfælde, hvor mangel skyldes, at de leverede produkter ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med HETECHs forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug og ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden HETECHs skriftlige samtykke. Ligeledes er sliddele ikke omfattet af afhjælpning.

Omkostninger ved montering og afmontering er ikke omfattet af ovennævnte afhjælpning, og såfremt køber kan udføre afhjælpningen på sin plads, er HETECHs afhjælpningspligt opfyldt ved fremsendelse af nye eller reparerede dele.

Ved tilbagesendelse af leverede produkter med henblik på omlevering eller reparation skal køber, medmindre andet er aftalt, bære omkostningerne og risikoen for transporten, hvorimod fremsendelse til køber af leverancer eller dele i form af omlevering eller som reparerede dele sker for HETECHs regning og risiko.

Ved manglende afhjælpning inden en rimelig frist har køber ret til ved skriftlig meddelelse til HETECH at hæve aftalen for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen, forudsat at køber forinden har fremsat skriftligt påkrav til HETECH om afhjælpning inden 21 dage. Såfremt køber hæver aftalen, er køber berettiget til at kræve erstatning af HETECH for de yderligere omkostninger, der er påført køber ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side.

Har HETECH leveret en samlet løsning til køber, kan køber ikke ophæve købet, medmindre HETECH har handlet groft uagtsomt.

HETECH har intet ansvar for mangler eller for forringet udbytte af mangelfuld leverance, udover det ovenfor anførte.

HETECH er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab som følge af mangelfuld levering.

9. Produktansvar

HETECH er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af HETECH eller andre, som HETECH har ansvaret for. HETECH er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre.

HETECH er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

HETECH er alene ansvarlig for produkter leveret af HETECH. Har HETECH indgået samarbejde om levering af et samlet produkt/ydelse til køber, hæfter HETECH alene for de produkter, HETECH har leveret.

I det omfang HETECH måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde HETECH skadesløs i samme omfang, som HETECHs ansvar er begrænset, jf. ovenfor.

HETECH og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, der behandler erstatningskrav i anledning af skade som påstås forvoldt ved fejl ved en af HETECHs leverancer.

10. Ansvarsfrihed (force majeure)

Hverken HETECH eller køber er ansvarlig over for den anden part for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for parternes kontrol, og som parterne ikke ved tilbudets afgivelse eller ordrebekræftelsens afgivelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.

Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skriftligt at underrette den anden part herom og om omstændighedens opståen uden unødigt ophold.

11. Tvister

Tvister opstået i anledning af aftalen eller som udspringer heraf skal afgøres efter dansk ret ved Københavns Byret.